Når virksomheder skal transportere varer fra A til B, står de overfor en vigtig opgave – nemlig at indhente prisforespørgsler fra forskellige transport- og logistikfirmaer. Det indebærer anmodning om tilbud fra de forskellige udbydere af godstransport for at finde det mest økonomiske og pålidelige tilbud til din virksomheds specifikke behov. Men hvordan foregår denne proces egentlig, og hvad skal man overveje?
Overvejelser inden du efterspørger en pris
Der skal gøres mange overvejelser inden beslutningen tages om, hvilket transport- og logistikfirma man vil anvende. Det kan både være overvejelser om prisen på transporten, samt behovet for hvad firmaet skal opfylde – altså hvilken service ønsker man? Hvad gods skal transporteres?
Pris
Prisen vil altid være en afgørende og vigtig faktor i beslutningsprocessen. Derfor er det tilbud, som kommer tilbage, afgørende for, om transportfirmaet bliver valgt eller ej. Virksomhederne vil typisk vælge den mest omkostningseffektive løsning, som opfylder deres behov og krav.
Kvalitet og service
Udover prisen er servicen og kvaliteten af denne ligeledes en afgørende faktor, når en løsning skal vælges. Virksomheden ønsker, at transport- og logistikfirmaet kan opfylde alle behovene, så deres varer kommer til tiden og i god stand. Derudover er forsikringer en vigtig del af, hvilken løsning man i sidste ende vælger. Forsikringsdækning er nemlig essentiel i forhold til håndteringen af skader og forsinkelser under transporten. Udover at tænke på, hvilke behov og budget man har, så er der en proces inden for prisforespørgsel, som nærmest er identisk ved alle transport- og logistikfirmaer, når samarbejdet skal startes op.
Processen for en prisforespørgsel
Identifikation af behov
Det første skridt i prisforespørgselsprocessen er at identificere, hvilke krav, budget og behov din virksomhed har til godstransport. Det kan indbefatte mængden af gods, som skal transporteres, afhentnings- og leveringssteder, tidsrammen, betingelserne for transporten og eventuelle særlige krav til fragt, for eksempel fragt af farligt gods eller medbringertruck.
Kontakt virksomheden
Med behovene klart udformet og udarbejdet kan virksomheden kontakte transport- og logistikfirmaet enten via en kontaktformular, som udfyldes med behov og informationer eller ved at kontakte dem direkte. Behovene i kontaktformularen skal være detaljerede, specifikke krav og forventninger, som virksomheden har til transporten og logistikken deraf. Kravene kan bestå af: tidsrammen, godset som skal transporteres, kvaliteten af transporten, muligheden for ændringer med kort varsel, kommunikationen, fælles koordinering osv.
Udarbejdelse af tilbud
Efter kontakten er skabt til en transport – og logistikvirksomhed vil selve virksomheden udarbejde tilbuddet inden for de behov og krav, I har til transporten. Tilbuddet vil som ofte ikke tage lang tid at udforme, men afhængig af behov og krav som stilles kan tilbuddet tage lidt tid at udforme for virksomheden. Indsend din prisforespørgsel i dag.