Som borger i et land med demokrati, er det vigtigt, at du husker at stemme. Det er nemlig din mulighed for at påvirke, hvilken retning Danmark skal gå i. Af alle valg i Danmark, er det vigtigste folketingsvalget. Det bliver udskrevet mindst hvert fjerde år, og det er den siddende statsminister, der udskriver valget.

Som navnet også afslører, har folketingsvalget til formål at finde de personer, der skal være folketingsmedlemmer. Helt konkret er der 179 pladser, der skal fordeles. 175 af pladserne som du som dansk vælger være med til at fordele. De resterende 4 pladser er op til henholdsvis Grønland og Færøerne at fordele.

Folketinget vedtager love

Grunden til, at folketingsvalget er så vigtigt, er, at det er dem, der vedtager love i samarbejde med regeringen.

Det er lovene i landet, der sætter rammerne for dit liv. Det er nemlig lovene, der er afgørende for, hvad der er lovligt og ulovligt at foretage sig.

Det er også lovene, der bestemmer, hvad du som borger har ret til. For eksempel er din skattefinansieret adgang til sundhedsvæsnet lovbestemt. I princippet kan denne lov blive omlavet, og så skal du selv betale for at komme til lægen, på hospitalet og så videre.

Hvis du derfor gerne vil have medbestemmelse over, hvordan landets love skal være, skal du stemme til folketingsvalget.

Repræsentativt demokrati

Til folketingvalget skal du stemme på enten en politiker eller et parti. Det skyldes, at dansk politik har en repræsentativ styreform. Det vil altså sige, at du som vælger stemmer på en repræsentant for dine politiske synspunkter.

I princippet kunne Danmark også have direkte demokrati. Det er der for eksempel, når der skal stemmes om grundlovsændringer. Her skal du som borger selv tage stilling til lovændringen.

Hvis der var direkte demokrati i Danmark, ville du løbende – formentlig hver dag – skulle tage stilling til en række politiske beslutninger. Det kan være alt fra lukketiderne i dagligvarebutikker til fordeling af barselsorlov.

Find en kandidat, der kan repræsentere dig

Til folketingsvalget skal du sætte din stemme på den kandidat, som du er mest enig på. På den måde vil dine politiske synspunkter blive bedst muligt repræsenteret i Folketinget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *