Juli og august er højsæson for udendørs sommerfester landet over. Grillen er tændt, øllene er kolde, og selvom dagene aftager i længe, er det stadig så lunt ud på aftentimerne, at man kan opholde sig udendørs uden at polstre sig med jakker og tæpper. Det lune vejr betyder som regel også, at de fleste har brug for at holde sig hydrerede med læskende, kolde drikkevarer.
Desværre betyder det også, at man risikerer at have fået lidt for mange procenter indenbords, når festen slutter og det er tid til at vende næsen hjemad igen. Udover det åbenlyst idiotiske ved at tage bilen hjem, når du har drukket, så risikerer du også selv at miste dit kørekort, hvis du bliver stoppet af politiet på hjemturen. Mange retfærdiggør køreturen overfor sig selv fordi de tror, at de lige såvel kan miste kørekortet, hvis de bliver stoppet på cykel, men det er en sejlivet myte.
Kan jeg miste mit kørekort, hvis jeg cykler, mens jeg er beruset?
Nej. Det kan du ikke – det er udelukkende en sejlivet myte og intet andet. Punktum. Der er ingen paragraf i den danske færdselslov, som forbyder dig at køre på din cykel, når du har drukket alkohol.
Mange forveksler nok det med at miste kørekortet på cyklen med den lovgivning, som omhandler, hvorvidt det er lovligt at køre på en cykel, når man har drukket. I udgangspunktet er det fuldt ud lovligt at køre på cykel, når man har drukket alkohol. Der er ingen fast promillegrænse som du skal forholde dig til, men til gengæld siger lovgivningen, at du skal være i stand til at føre cyklen forsvarligt for både dig og dine omgivelser. Bliver du stoppet af politiet og vurderet ude af stand til at føre din cykel grundet dit alkoholindtag, vil det typisk føre til et bødeforlæg i postkassen – men de tager altså ikke dit kørekort.
Må jeg køre beruset på en elcykel?
Her bliver det lidt mere kringlet, så svaret må være, at det afhænger af den type af elcykel, som du kører på. Hele lovgivningen er baseret på, hvorvidt der er tale om et motoriseret køretøj eller ej. Og her bliver det komplekst med elcykler, da en elcykel enten betegnes som en cykel eller en knallert afhængigt af nogle forskellige parametre. Bl.a. skal du have en elcykel, hvor motoren kun sætter til, når du træder i pedalerne og kun op til en fart på maksimalt 25 km/t. Der findes elcykler som fint passer i denne kategori, og dermed er det helt lovligt at køre på dem selvom du er beruset, men der findes også elcykler, som falder i kategori med knallerter og motoriserede køretøjer – og så er køretøjet altså i fare, hvis du er fuld og bliver stoppet.
På bikeland.dk kan du finde et stort udvalg af elcykler, som både kan kategoriseres som cykel og motoriseret køretøj. Det er helt op til dig og dine behov, hvad du har brug for, men husk, at altid at tænke dig om inden du hopper i sadlen.
Tænk dig om to gange, når du er beruset på din cykel
Det kan være farligt for dig og andre at køre på en cykel, når du er beruset. Hvis du har planer om at cykle efter at have drukket, så tænk dig godt om, og lav en ærlig vurdering af, om det virkelig er forsvarligt. Hvis valget står mellem at tage bilen eller en tur på cyklen hjem fra sommerens fester, så vælg altid cyklen – og ellers så spørg værten om du må overnatte til du er dampet af, hvis du alligevel har fået for meget at drikke.