Har du et lille værksted, hvor du elsker at lave en bred vifte af gør-det-selv-projekter, så har du sikkert et hav af forskellige værktøj og andet udstyr. Du er rustet til enhver gør-det-selv-udfordring der kunne komme din vej, men du skal bare altid bruge en masse tid på at lede efter de relevante redskaber. Du synes selv at der er system i tingene, men det er bare som om at de ting du skal bruge, aldrig rigtig ligger der hvor de burde.
Det er efterhånden også begyndt at frustrere dig, for det tager bare noget af glæden væk ved at arbejde ude på værkstedet. Heldigvis er det et problem som relativt let kan løses!
Skab overblik over værktøj og maskiner
Først og fremmest kan uoverskueligheden simpelthen skyldes at du simpelthen har for mange forskellige værktøjer liggende rundt omkring. Du har måske samlet dit arsenal af udstyr sammen over en lang årrække, og deraf lidt mistet overblikket over hvilke værktøjer du egentlig har og ikke har, eller om du måske har flere af de samme. Samtidig kan det være, at nogle af værktøjerne blev anskaffet til løsning af en gammel engangsopgave, og så ellers bare ligget og samlet støv siden. Det kunne også være at nogle af værktøjerne overlapper hinanden ved at være i stand til at løse flere typer opgaver.
Uanset hvad kan det være en god ide at gå værkstedet igennem, for at få dannet sig et overblik over sit udstyr. På den måde kan du nemlig identificere hvilke værktøjer der er overflødige, så du kan afskaffe det, for at frigøre plads på værkstedet. Måske er der andre, der kan bruge det.
Tænk logisk når du indretter dit værksted
Når du har fået ryddet ud i værkstedet og har dannet dig et overblik over hvilke værktøjer du har, ikke har og hvilke du måske burde have, kan du begynde at tænke over hvordan der fremover bedre holdes styr på værkstedet.
Først og fremmest kan du udvælge nogle faste pladser på borde og reoler, som de større redskaber skal placeres på efter brug. Det giver noget struktur på tingene, samtidig med at værktøjerne stadig er inden for syne.
Den løsning kan dog ikke helt bruges for nogle af de mindre ting som fx. søm og skruer. De skal i stedet sorteres og lægges i skuffer. Da indholdet af skufferne jo ikke kan ses udefra, kræver det et klart og tydeligt system for at kunne finde rundt i tingene.
En værkstedsvogn kan være en rigtig god løsning
Til det formål vil det være oplagt at erhverve sig en værkstedsvogn. De er nemlig det ideelle hjælpemiddel til at sortere og opbevare værktøjer og dets tilbehør. Derudover giver en værkstedsvogn med hjul dig bare en masse fleksibilitet på værkstedet, da du let kan flytte rundt på den og alt dit udstyr.
Værkstedsvogne findes i en masse forskellige størrelser og indretninger, så du kan være helt sikker på at finde en model, som passer til lige netop dit dit arsenal af værktøjer!
Kom i gang ned oprydningen på værkstedet
Så har du efterhånden mistet overblikket over dit gør-det-selv-værksted, er tiden nu inde til at få ryddet ud i alt det overflødige udstyr og struktureret det resterende, så du endelig kan få styr på værkstedet!